Christian-History.org modtager ingen personligt identificerbare oplysninger fra nedenstående søgelinje.
Der er i dag stor uenighed om bogstavelig bibeltolkning. Det meste af det skyldes de videnskabelige opdagelser i de sidste 200 år.
Har du glæde af dette websted? Vi har flere bøger med gode anmeldelser fra læserne.
- Afkodning af Nicea, Roms dristige krav, apostlenes evangelium og nåden af Paul Pavao
- Det glemte evangelium af Matthew Bryan
- Løftet af Megan Cupit
- Slaveri under revolutionskrigen af Esther Pavao
Læs synopsis og anmeldelser på https://www.rebuildingthefoundations.org. Fås overalt, hvor bøger sælges!
Det er imidlertid ikke evolutionen eller videnskaben, der har drevet kristne væk fra en bogstavelig bibeltolkning.
Så langt tilbage som 225 e.Kr. forklarede en kristen – som umuligt kunne have hørt om Charles Darwin eller om evolution – hvorfor Skriften aldrig var ment som et bogstaveligt, historisk dokument.
Hans forklaring, som jeg nu vil give dig, er fyldig, logisk og kraftfuld. Jeg vil også vise dig, at den ikke er enestående for Origenes, forfatteren til denne vidunderlige, indsigtsfulde diskussion om bibelmodsigelser og bogstavelig bibeltolkning.
Så spænd sikkerhedsbælterne. Du har sikkert aldrig hørt et argument som dette, fordi det har været tabt for det meste af kristendommen i århundreder.
Hvorfor Bibelen ikke skal fortolkes bogstaveligt
Det følgende er alt sammen fra Origenes’ De Principiis eller “Begyndende principper.”
Det er om Gud – af Faderen, Sønnen og Helligånden – som disse mænd, der var fyldt med den guddommelige ånd, hovedsageligt skriver. Herefter fulgte det nødvendigvis, at de skulle undervise de dødelige ved hjælp af guddommelig undervisning … og derefter fortælle os, hvad denne verden er, hvorfor den blev skabt, og hvorfra den store og frygtelige ondskab, som dækker jorden, var opstået.
Da det altså var Helligåndens hensigt at oplyse disse hellige sjæle, som havde viet sig selv til sandhedens tjeneste, med hensyn til disse og lignende emner, havde man følgende formål for øje. … Af hensyn til dem, der enten ikke kunne eller ikke ville give sig selv til dette arbejde og slid, hvorved de ville fortjene at blive undervist i … ting af så stor værdi og betydning, at indpakke og skjule … på almindeligt sprog – under dække af en eller anden historie og fortælling om synlige ting – skjulte mysterier. (De Principiis IV:1:14)
Lad mig holde en pause her, så I kan indhente, hvad han siger.
- Hovedformålet for Skriftens forfattere var at undervise om Gud.
- Helligånden ønsker kun at oplyse dem, der aktivt stræber efter sandheden, så han skjulte mysterier af stor værdi og betydning under almindeligt sprog, i historie og fortællinger.
Lad mig nu fastslå, at hvis du er bibeltroende, så er det, han siger, uomtvisteligt sandt.
Jesus gav den samme grund til at forklare, hvorfor han talte i lignelser. Han sagde til apostlene, at “det er jer givet at kende himmeriges riges hemmeligheder” (Matt. 13:11). Men til dem, der er udenfor?
Jeg taler til dem i lignelser, fordi de, der ser, ikke ser, og de, der hører, ikke hører og ikke forstår. (Matt. 13:13)
Dette var heller ikke begrænset til Jesus. Jesus citerede faktisk det, der blev sagt til Esajas, da han viste sig for Gud i himlen (Esajas 6:1-10).
Så Origenes slår fast, at en korrekt bibeltolkning forstår, at Gud ønsker at skjule ting for dem, der ikke søger dem.
Han fortsætter:
Derpå introduceres fortællingen om den synlige skabelse, sammen med skabelsen og dannelsen af det første menneske, derefter de efterkommere, der fulgte efter ham i rækkefølge … Desuden gives beskrivelsen af kampe på en vidunderlig måde … hvorved visse uforklarlige mysterier bliver gjort kendt for dem, der forstår at undersøge udsagn af den slags.
Ved en beundringsværdig visdomsdisciplin er sandhedens lov, selv profeterne, indplantet i lovens skrifter … som en slags tildækning og slør for åndelige sandheder. Dette er det, som vi har kaldt “Skriftens legeme”, således at det, som vi har kaldt “bogstavets dække”, vævet af Visdommens kunst, på denne måde kan være i stand til at opbygge og gavne mange, mens andre ikke opnår nogen gavn. (ibid.)
Okay, lad os holde en pause igen.
Origen hævder nu, at bibeltolkning indebærer mysterier, der er skjult af Skriftens bogstav, og at Gud gjorde dette med vilje, idet han endda åbenbarede “Sandhedens lov”, hvilket ville være en henvisning til den nye pagt, med den gamle lovs ord … men kun for dem, der flittigt ville forfølge sandheden.
For resten – hvilket desværre betyder mange af os moderne kristne – er sandheden skjult under vores bogstavelige fortolkning af Bibelen.
Origen fortsætter, og her kommer vi til sagens kerne:
Men hvis i alle tilfælde af denne “tildækning” den logiske sammenhæng og orden i loven var blevet bevaret, ville vi bestemt ikke tro … at der var noget andet indeholdt i den end det, der var angivet på overfladen. Så derfor sørgede den guddommelige visdom for, at visse snublesten – afbrydelser – i forhold til den historiske betydning ville finde sted. Det gjorde han ved at indføre visse umuligheder og inkongruenser i midten. (ibid., IV:1:15)
Hvilken forbløffende påstand om bibeltolkning!
Origen hævder for næsten 1800 år siden, at Bibelen indeholder modsigelser (“inkongruenser”) med vilje, så vi ville vide, at vi skulle lede efter en symbolsk betydning!
På denne måde kunne selve afbrydelsen af fortællingen … udgøre en hindring for læseren, så han kunne nægte at anerkende den vej, der fører til en almindelig mening, og – da han var udelukket og spærret fra den – kunne vi blive kaldt til begyndelsen af en anden vej, så vi … ved at gå over til en højere og mere sublim vej kunne åbne den guddommelige visdoms uhyre vidde. (ibid.)
Origen mente, at når vi argumenterer mod modsigelser og umuligheder i historiske fortællinger, går vi glip af den guddommelige visdoms bredde og fortolker Bibelen forkert!
Origen blev ikke bevæget til denne metode til fortolkning af Bibelen af Charles Darwin eller af den moderne videnskab, som ingen af delene eksisterede i begyndelsen af det 3. århundrede.
Origen overtog denne metode til fortolkning af Bibelen fra Bibelen selv!
Og hvorfor skulle han ikke det? Apostlen Paulus så den gamle og den nye pagt i historien om Sara og Hagar (Gal. 4:21-31). Jesus så opstandelsen i udsagnet om, at Gud er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud (Matt. 22:32).
Lad os gå lidt videre med De Principiis (Om begyndelsesprincipper). Men lad os først lade ham opsummere sin holdning til fortolkning af Bibelen:
Nu er alt dette, som vi har bemærket, sket af Helligånden, for at vi, når vi finder, at begivenheder, der ligger på overfladen, hverken kan være sande eller nyttige, kan blive ledt til at undersøge den sandhed, der er dybere skjult, og til en mening, der er Gud værdig i Skrifterne, som vi tror er inspireret af ham. (ibid.)
Så hvad er det for begivenheder, der skal få os til at søge en dybere mening i vores bibeltolkning?
Så at vores mening kan fastslås af selve kendsgerningerne, skal vi undersøge skriftstederne.
Hvem er der nu, beder, som er i besiddelse af forstand, der vil betragte udsagnet som passende, at den første dag, den anden og den tredje, hvor både aften og morgen er nævnt, skete uden sol, måne og stjerner? Den første dag var endda uden en himmel! (ibid., IV:1:16)
Origen begynder med skabelsesberetningen og sætter spørgsmålstegn ved dens bogstavelighed udelukkende på baggrund af Skriften og ikke på baggrund af den evolutionære videnskab, som skulle vente 16 århundreder på at blive opdaget og accepteret.
Og hvem er så uvidende at tro, at Gud, som om han var landmand, plantede træer i en have i Eden mod øst, med et livets træ i det – et synligt, håndgribeligt træ – så at enhver, der spiste af det med de kropslige tænder, ville få liv, og ved at spise igen af et andet træ ville komme til kundskab om godt og ondt? (ibid.)
Jamen, vi ved godt, hvem der ville være så uvidende. De fleste af os kristne, som lever i dag, fordi vi har mistet forståelsen for bibeludlægning.
Og vid, at vi faktisk har mistet forståelsen for bibeludlægning.
Forklaringerne her er ikke enestående for Origenes …
Symbolsk bibeltolkning i den tidlige kirke
Justin Martyr, næsten et århundrede før Origenes, diskuterer de samme ting i sin Dialog med Trypho, en jøde …
Trypho sagde … “Skriften tvinger os til at indrømme . Det er indlysende. Men der er et spørgsmål, som vi fortjent er i vildrede om. Det er om det, der blev sagt, at han spiste det, som Abraham havde tilberedt og stillet foran ham. (kap. 57)
Her indrømmer jøden Trypho over for Justin Martyr, at Skriften siger, at disse tre mænd i virkeligheden var Herren og to engle. Men tanken om, at Gud ville spise bogstavelig mad, kastede dem af sig.
Ingen Justin. Justin var bekendt med alt det, som Origenes ville sige næsten et århundrede senere, så han havde en klar forklaring.
Jeg vil sige, at det skriftsted, der bekræfter, at de spiste, har samme betydning, som når vi ville sige om ild, at den fortærer alle ting. Vi skal bestemt ikke forstå, at de spiste, idet de masticherede med tænder og kæber. Selv i dette tilfælde burde vi ikke være i tvivl om noget som helst, hvis vi er bare en smule bekendt med figurative udtryksmåder. (ibid.)
Trypho gav efter for Justins bibeltolkning. Det gjorde han, fordi selv jøderne kendte til den figurative fortolkning af Skriften. Justin spurgte ham udtrykkeligt:
“Måske er I ikke klar over dette, mine venner, at der var mange ordsprog, der var skrevet uklart, i lignelser, på mystisk vis eller i symbolske handlinger, som de profeter, der levede efter de personer, der sagde eller gjorde dem, udlagde.”
“Javist,” sagde Trypho. (kap. 68)
Et sidste tidligt kristent eksempel på symbolsk bibeltolkning
Jeg ønsker ikke at trætte jer ved at fremlægge hele litografien af tidlige kristne forfattere, som kan påvises at være enige med Origenes’ metode til bibeltolkning, så jeg vil give jer blot et mere. Dette er fra omkring år 185, ca. halvvejs mellem Justin og Origenes:
Loven har billedligt talt forudsagt alt , idet den har afgrænset mennesket ved hjælp af de forskellige dyr. Det af disse, siger den, der har en dobbeltklove og drøvtygger, erklæres for rent … Hvem er så de rene? De, der i troen går deres vej støt mod Faderen og Sønnen, for det er angivet ved de dyrs fasthed, der har to hove. Og de mediterer dag og nat over Guds ord, så de kan blive prydet med gode gerninger, for dette er betydningen af drøvtyggerne. (Irenæus, Mod kætterier, V:8:4)
Apostelen Paulus gik endnu længere end Irenæus i sin anvendelse af skrifter om dyr på mennesker.
I 1. Korinther 9 argumenterer han for, at Gud er ligeglad med okser, så der er ingen mulighed for, at loven om ikke at give en okse mundkurv på, mens den tramper korn, i virkeligheden kun handlede om okser. “Der er ingen tvivl om,” siger han, “at det er for vores skyld, at dette er skrevet.”
Nogle afsluttende kommentarer fra Origenes om bogstavelig bibeltolkning
Ingen, tror jeg, kan være i tvivl om, at udsagnet om, at Gud gik om eftermiddagen i paradiset, og at Adam lå skjult under et træ, er billedligt relateret i Skriften, således at en eller anden mystisk betydning kan være antydet af det. Kain’s afgang fra Herrens nærvær vil naturligvis få en omhyggelig læser til at spørge, hvad Guds nærvær er, og hvordan nogen kan gå ud af det. (IV:1:16)
Origen hævder, at enhver af os burde være i stand til at se disse ting.
Det er meget let for enhver, der ønsker det, at uddrage af den hellige Skrift det, der ganske vist er optegnet som værende sket, men som ikke desto mindre ikke kan tros som værende rimeligt og passende sket i henhold til den historiske beretning. (ibid.)
Derpå giver han os et eksempel fra Det Nye Testamente:
Den siges at have sat Jesus på et højt bjerg, for at han derfra kunne vise ham alle verdens riger og deres herlighed. Hvordan kunne det bogstavelig talt ske, enten at Jesus skulle blive ført op af djævelen på et højt bjerg, eller at denne skulle vise ham alle verdens riger – som om de lå under hans legemlige øjne og støder op til et bjerg? (ibid.)
Jeg kalder disse sidste kommentarer om bibeltolkning, fordi det er de sidste, jeg citerer. Han har meget mere at sige om emnet, som du kan læse gratis online på ccel.org.
Gud selv afviser bogstavelig bibelfortolkning
Som du kan se, pålagde de tidlige kirker Helligånden selv at introducere ting med vilje, som ville opildne os til at søge efter dybere sandheder. Sandheder, der ville være skjult for de dovne og selvtilfredse, men åbenbaret for dem, der flittigt søgte efter dem.
De giver talrige eksempler. Vi ved, at Bibelen siger, at ingen mad er uren (Markus 7:18-19; ApG 10:14-15; 1 Tim. 4:3-4; osv.). Alligevel gør loven det klart, at nogle dyr er urene, og der er endda kristne trosretninger, som f.eks. syvendedagsadventisterne, der ignorerer Det Nye Testamente og forbyder at spise urent kød.
Den tidlige kristne tilgang til bibeltolkning besvarer alt dette for os og sender os til den dybere betydning af Skriften, den betydning, som Jesus talte om, da han sagde, at han kom for at bringe loven til fuldkommenhed (Matt. 5:17). Jesus fortsatte med at give talrige eksempler på lovens fylde.
Det er i mine øjne lige så vigtigt, at Gud ganske enkelt ikke hjælper dem, der ønsker at forsvare en bogstavelig bibel, der er historisk korrekt i alle detaljer. Som du kan se på resten af denne side, bliver bogstavelige bibelforkæmpere efterladt med at modsige sig selv, at være vildledende med beviserne og på alle måder at blive intellektuelt rodet rundt i deres forsvar for bogstavelig bibeltolkning.
Faktisk set fortsætter videnskabsmænd med at gøre fantastiske opdagelser og forbløffe verden, og mens bogstavtro kristne diskuterer bibeltolkning og videnskab med dem, forsvinder deres magt hurtigt.
Gud ønsker at overbevise verden med magt, ikke med ord! (1 Kor. 4:19-20: Matt. 5:13-16; Joh. 17:20-23).
Lad os vende tilbage til at bruge Skriften til det, den er beregnet til, nemlig til at undervise os i retfærdighed, så vi kan blive grundigt udrustet til enhver god gerning.
Dette er Guds godhed og kraft, ikke det andet.
