Barry Roal Carlsen
Jeg var ved at ansøge om et pas på mit postkontor i en forstad til Houston, da den postagent, der gennemgik mine papirer, lænede sig over skranken, skævede konspiratorisk og spurgte, lige over en hvisken: “Ved du, hvad en bubbler er?”
Jeg er klar over, at den nationale sikkerhed er blevet skærpet, men det virkede ikke desto mindre som et mærkeligt spørgsmål. Måske havde udenrigsministeriet indført en eller anden obskur bedømmelse af intellekt. Hvis det er tilfældet, så spørg mig om noget mere udfordrende, f.eks. hvad sphenopalatine ganglioneuralgia betyder.
Så smilede han.
“Jeg kan se, at du er født i Wisconsin. Jeg er selv fra Waupun,” forklarede han.
Bedre end et hemmeligt håndtryk, mere pålideligt end SSL-kryptering, for dem af os, der ikke længere bor i staten, synes kendskab til ordet bubbler at være en hemmelig kode for: “Ja, jeg er fra Wisconsin.”
Jeg vidste ikke engang, at der fandtes et andet ord for bubbler – Et drikkefontæne? Virkelig? – indtil jeg tog på UW og mødte en flok Minnesotanere, som aldrig kunne fortælle mig, hvor bubbleren var, fordi de ikke vidste, hvad bubbleren var. Jeg mener, hvad er dit problem? Du bor lige ved siden af Wisconsin; er ordet aldrig sluppet ud over grænsen?
En hurtig læsning af kilden til alt, hvad der er sandt og troværdigt i dag – Wikipedia – fortæller mig, at en bubbler faktisk er en Bubbler, et varemærkebeskyttet navn for et produkt, der blev opfundet i 1888 af det, der nu hedder Kohler Company. Tilsyneladende skød den oprindelige Bubbler vand en tomme lige op i luften, hvilket skabte det boblende fænomen, som gav produktet sit navn. Efter flere år blev den omdesignet, så vandet fik en bue, hvilket gjorde det lettere at drikke af den. Der står en original Kohler Bubbler foran Wisconsinsons statshovedstad – i hvert fald ifølge Wikipedia, som viser to billeder, et af Bubbleren alene og et andet, der viser den i brug.
Jeg husker, at jeg som barn stod i kø for at få fat i Bubbleren hver dag efter pausen. Løftet om en kølig, forfriskende drik blev dog ofte skuffet af virkeligheden med en lunken slurk, hvor læreren advarede os om ikke at sætte munden på mundstykket, der tilsyneladende var det åbenlyse nulpunkt for pest i Appleton.
Lige andre fordrevne Badgers spørger jeg som regel folk, der siger, at de er fra Wisconsin, om de ved, hvad en Bubbler er. Indtil for nylig var den positive svarprocent 100 procent. Så mødte jeg to kvinder fra Eau Claire på en konference. De så ud til at være i trediverne, og de virkede normale på alle måder, bortset fra, til min store overraskelse, at de ikke vidste, hvad en Bubbler var.
Jeg spurgte: Har du boet i Wisconsin hele dit liv? Er dine forældre fra Wisconsin? H’mm. Er det muligt, at udtrykket kun findes i det østlige Wisconsin, og at jeg har en masse undskyldninger at give til de Minnesotaboere fra slutningen af 1970’erne? Hvad bliver det næste? Milwaukee udtales som om det har tre stavelser?
Sværere end at være en geografisk faktor, ser det ud til, at Bubbler-bevidstheden hænger sammen med alderen. En hjemmeside, som jeg fandt ved at klikke rundt en aften, sagde, at det er et “gammeldags” udtryk, der bruges af aldrende Badgers. (Jeg kan ikke huske kilden, men jeg kan i hvert fald godt huske skældsordet.)
Jeg har boet i Texas i 25 år, og det er vel længe nok til at jeg er holdt op med at kalde drikkefontænen for en Bubbler. Men hvis Grævlingerne af natur er gnavne – jeg mener voldsomme – så er det ikke sandsynligt, at tiden vil gøre os mere milde, vel? Så nu nægter jeg absolut at kalde Bubbler for noget andet (hvilket måske resulterer i, at jeg bliver tørstig på ukendte offentlige steder, men det er et lille offer for princippet). Jeg lærte mine indfødte texanske børn tidligt i deres liv at kalde den også en Bubbler, i det mindste når de er sammen med mig. Hvis de kan sige y’all i stedet for you guys, sætte ting op i stedet for væk, og have en prøve over i stedet for om et emne, kan de tilslutte sig dette.
Som Rio Grande for texanere eller Mississippi for dem, der bor langs dens bredder, er Bubbler ikke bare et drikkevandsspejl – det er et vandigt symbol på min arv fra Wisconsin. Den fortæller, hvem jeg er, og, som jeg nu ved, min omtrentlige alder.
Hvis jeg bare kunne finde ungdommens Bubbler.
Barbara Belzer Adams bor i Houston, Texas.
Publiceret i forårsnummeret 2012
Tags: Alumni