2018.06.21 | Af Gregory Nagy
§0. Da Phaedra ser Hippolytos for allerførste gang, er hun allerede ved at blive forelsket i ham. Det er det, som Pausanias synes at sige, da han genfortæller myten. Det oldgræske ord, som han bruger i denne sammenhæng, er erasthēnai, som konventionelt oversættes med “forelsket i”. Jeg mener imidlertid, at denne oversættelse kan være misvisende – medmindre man forklarer de relevante sammenhænge ud fra et antropologisk perspektiv. Jeg forsøger en sådan forklaring her. Relevant er en bemærkning, som antropologen Julian Pitt-Rivers (1970:870 n. 5) engang fremsatte i en artikel, som han skrev til et festskrift til ære for Claude Lévi-Strauss: En “modig” person, sagde han, burde skrive en undersøgelse om kærlighedens antropologi eller, lad mig sige det på denne måde, om forelskelse. Jeg forsøger her nogle indledende overvejelser om en sådan undersøgelse, idet jeg nu går over til at stille dette spørgsmål: What’s love got to do with it?
§1. I byen Troizen (eller Trozen: Barrett 1964:157), som Pausanias fortæller sine læsere (2.32.4), så han taphos-“graven” for Phaedra, den unge hustru til Theseus’ konge af Athen. Ifølge myten havde dronningen forelsket sig i den unge jæger og atlet Hippolytos, hvis far var Theseus, og hvis afdøde mor var Antiope, dronning af amazonerne. Denne Antiope, som Pausanias genfortæller den relevante myte på et tidligere tidspunkt i sin fortælling (1.2.1), havde engang forelsket sig i Theseus, som bortførte hende og tog hende med sig til Athen. Jeg må straks stille mit grundlæggende spørgsmål om selve idéen om “forelskelse” i disse to indbyrdes forbundne kærlighedshistorier, som vi ser dem blive genfortalt af Pausanias. Spørgsmålet er, hvad har kærlighed med det at gøre?
§2. Det oprindelige græske ord, som oversættere konventionelt gengiver som ‘forelsket i’, er erasthēnai, som vi f.eks. ser det i den version, der blev udgivet for hundrede år siden af Loeb Classical Library (Jones 1918). I mit tidligere arbejde er det faktisk også den måde, jeg jævnligt oversatte erasthēnai på i min samlede analyse af myterne med Hippolytos i centrum (H24H Hour 20). På det seneste er jeg dog begyndt at sætte spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af en sådan oversættelse, som i indlægget for 2018.06.14, hvor jeg eksperimenterede med at oversætte på denne måde i stedet: ‘opfatte en lidenskab for’. Alligevel er jeg tilbageholdende med helt at opgive udtrykket ‘forelsket i’, idet jeg håber at kunne udarbejde en forklaring ud fra et antropologisk perspektiv, der sporer korrelationer mellem myte og ritual. Som jeg argumenterer for, er myter om at “forelske sig” korreleret med myter om at “dø af et knust hjerte”. Og en sådan korrelation mellem sådanne historier, hævder jeg også, involverer ritualer i forbindelse med heltekult.
§3. Pausanias fremhæver i 2.32.4 en detalje om Phaedra: hendes taphos eller ‘grav’ i Troizen ligger ved siden af en myrtebusk – og det var der, som Pausanias tidligere siger i 2.32.3, at Phaedra så Hippolytos for allerførste gang:
{2.32.3} I den anden del af indhegningen er der en løbebane, der er opkaldt efter Hippolytos, og over den rager et tempel for Afrodite Kataskopiā op. Her er årsagen: det var netop på dette sted, når Hippolytos trænede nøgen, at hun, der følte en erotisk lidenskab for ham, plejede at stirre på ham fra oven. Det gjorde Phaedra også. Her vokser der stadig en myrtebusk, og dens blade – som jeg skrev tidligere – har huller i dem. Hver gang Phaedra følte, at der ikke var nogen udvej, og ikke kunne finde nogen lindring for sin erotiske lidenskab, lod hun den gå ud over bladene på denne myrtebusk, og skadede dem i ond vilje.
Her er, hvad Pausanias havde sagt endnu tidligere om denne myrtebusk:
{1.22.2} Da Theseus skulle giftes med Phaedra, ønskede han ikke, hvis han fik børn, at Hippolytos enten skulle blive regeret af dem eller at Hippolytos skulle blive konge i stedet for dem, og derfor sendte han ham til Pittheus for at blive opdraget der til at blive den kommende konge af Troizen. Engang senere gjorde Pallas og hans sønner oprør mod Theseus. Efter at have dræbt dem tog han til Troizen for at blive renset , og Phaedra så Hippolytos første gang der. Da hun fik en lidenskab for ham, lavede hun en plan, som resulterede i hans død. Befolkningen i Troizen har en myrtebusk, som har alle sine blade gennemhullet med huller; de siger, at den ikke oprindeligt voksede på denne måde, men at hullerne er resultatet – skabt af to årsager. Den ene var den mætning-af-længsel, som hun følte i sin erotiske lidenskab, og den anden var den nål, som Phaedra bar i sit hår.
Jeg ser her tegn på en helte-kult for Phaedra, hvilket afspejles i sådanne detaljer som brugen af verbet aporeîn i 2.32.3, som jeg oversætter ‘hun følte, at der ikke var nogen vej ud’. Der var ingen udvej for Phaedra til at undslippe sin erotiske lidenskab, ligesom der heller ikke var nogen udvej for Hippolyt til at undslippe sin sorg:
{1.41.7} I nærheden af Pandions helte-helligdom ligger Hippolytes grav. Jeg vil skrive ned, hvad folk i Megara siger om hende. Da amazonerne, der havde ført krig mod athenerne på grund af Antiope, blev besejret af Theseus, mødte de fleste af dem deres død i kampene, men Hippolyte, Antiopes søster og ved denne lejlighed kvindernes leder, undslap sammen med nogle få andre til Megara. Efter at hun havde fejlet så slemt med sin hær og følte sig modløs over sin nuværende situation, da hun følte, at der ikke var nogen udvej med hensyn til at komme sikkert hjem til Themiskyra, døde hun i sin sorg . Og nu, da hun var død, begravede befolkningen i Megara hende. Hendes grav er formet som et Amazoneskjold.
§4. Ligesom Phaedra har Hippolyt en grav, som vi ser i denne passage, og graven er her et eksplicit tegn på heltekulten. Følgelig har følelsen af ikke at kunne komme ud af den erotiske lidenskab – eller lad os fortsat kalde det ‘forelskelse’ – ført til Phædras og i sidste ende Hippolytos’ død, ligesom Hippolytos’ sorg – eller lad os kalde det ‘knust hjerte’ – tidligere havde ført til hendes egen død og til heroisering. Jeg postulerer en parallel heroisering for Phaedra.
§5. Som afslutning på dette essay fremhæver jeg den rolle, som Afrodite, den erotiske lidenskabs gudinde, spiller som formand for Phaedras første blik på Hippolytos, da hun kigger ned fra bakketoppen, hvor myrtebusken vokser. Gudindens identitet her som Kataskopiā ‘der ser ned fra oven’ er defineret af dette blik.
Kodeks: To sange om kærlighed
1. “I love how you love me”
Sang fremført af Paris Sisters, single udgivet i 1961,
komponeret af Barry Mann og Larry Kolber
Del af soundtracket til Twin Peaks “sæson 3”, “The Return Part/Episode 5”, instrueret af David Lynch og skrevet af Mark Frost og David Lynch, som blev vist første gang 2017.08.04. Amanda Seyfried som Becky, Caleb Landry Jones som Steven
Jeg elsker, hvordan dine øjne lukker sig, når du kysser mig
Og når jeg er væk fra dig, elsker jeg, hvordan du savner mig
Jeg elsker den måde, du altid behandler mig ømt på
Men, skat, mest af alt elsker jeg, hvordan du elsker mig…
2. “What’s love got to do with it”
Sang fremført af Tina Turner, indspilning udgivet i 1984,
komponeret af Terry Britten og Graham Lyle
What’s love got to do, got to do with it
What’s love but a second hand emotion
What’s love got to do, got to do with it
Who needs a heart when a heart can be broken
Bibliografi
Barrett, W. S., ed. 1964. Euripides: Hippolytos. Oxford.
Jones, W. H. S., trans. 1918. Pausanias, Description of Greece I-X (II: med H. A. Ormerod). Cambridge, MA.
Pitt-Rivers, J. 1970. “Kvinder og helligdom i Middelhavsområdet”. Échanges et Communications: Mélanges offerts à Claude Lévi-Strauss (red. J. Pouillon og P. Maranda) II 862-875. Haag.
For en samlet bibliografi, der ledsager A Pausanias reader in progress, se den dynamiske Bibliografi for APRIP.