Det fulde blodbillede (FBC), som undertiden kaldes en fuld blodundersøgelse eller komplet blodtælling, er en af de mest almindeligt udførte blodprøver. Det skyldes, at den kan fortælle os så meget om vores sundhedstilstand.
En fuld blodtælling er vigtig til diagnosticering af tilstande, hvor antallet af blodceller er unormalt højt eller unormalt lavt, eller hvor selve cellerne er unormale.
En fuld blodtælling måler status for en række forskellige egenskaber i blodet, herunder:
- mængden af hæmoglobin i blodet;
- antallet af røde blodlegemer (antal røde blodlegemer);
- procenten af blodlegemer i forhold til det samlede blodvolumen (hæmatokrit eller pakket cellevolumen);
- mængden af røde blodlegemer (gennemsnitligt cellevolumen);
- den gennemsnitlige mængde hæmoglobin i de røde blodlegemer (kendt som middelcellehæmoglobin);
- antallet af hvide blodlegemer (antal hvide blodlegemer);
- procenten af de forskellige typer hvide blodlegemer (leukocytdifferentialtal); og
- antallet af trombocytter.
Det følgende giver en forklaring på de forskellige komponenter, der måles, og hjælper med at afmystificere noget af det jargon, du kan høre i forbindelse med denne blodprøve.
Hæmoglobin (Hb)
Hæmoglobin er en jernholdig forbindelse, der findes i de røde blodlegemer, og som transporterer ilt rundt i kroppen. Måling af koncentrationen af hæmoglobin i blodet kan hjælpe med at diagnosticere anæmi, en tilstand forårsaget af mangel på hæmoglobin.
Aneæmi kan opstå på grund af:
- utilstrækkelig produktion af røde blodlegemer i knoglemarven;
- utilstrækkeligt jernindtag;
- utilstrækkeligt indtag af folat eller vitamin B12;
- mikroskopisk blødning eller andet blodtab;
- blodcelledestruktion;
- en kronisk sygdom; eller
- en defekt i selve hæmoglobinmolekylet.
Denne måling kan også påvise unormalt høje koncentrationer af hæmoglobin. Dette kan forekomme hos personer med kronisk lungesygdom, som en tilpasning til store højder eller på grund af en unormal stigning i knoglemarvens produktion af røde blodlegemer (polycythaemia vera).
- Det normale hæmoglobinniveau for voksne mænd er 135-175 g/L og 115-165 g/L for voksne kvinder.
Rødcelletal (RCC)
Rødcelletal er et skøn over antallet af røde blodlegemer pr. liter blod.
Abnormalt lavt antal røde blodlegemer kan være tegn på anæmi som følge af blodtab, knoglemarvssvigt, underernæring som f.eks. jernmangel, overhydrering eller mekanisk beskadigelse af røde blodlegemer.
Et unormalt højt antal røde blodlegemer kan være tegn på medfødt hjertesygdom, visse lungesygdomme, dehydrering, nyresygdom eller polycythaemia vera.
- Det normale antal røde blodlegemer for voksne mænd er 4.5-6,5 x 1012/L og 3,8-5,8 x 1012/L for voksne kvinder.
Packed cell volume (PCV) eller hæmatokrit (Hct)
Hæmatokrit er et mål for procentdelen af røde blodlegemer i forhold til den samlede blodvolumen.
Et lavt hæmatokrit kan være tegn på anæmi, blodtab, knoglemarvssvigt, leukæmi, multipel myelom, ernæringsmangel, overhydrering eller reumatoid arthritis.
Et højt hæmatokrit kan være tegn på dehydrering (f.eks. på grund af forbrændinger eller diarré), eklampsi (en alvorlig tilstand, der kan opstå under graviditet) eller polycythaemia vera.
- Det normale hæmatokritinterval for voksne mænd er 40-54 procent og 37-47 procent for voksne kvinder.
Mediecellevolumen eller middelkorpuskulært volumen (MCV)
Mediecellevolumen er et skøn over størrelsen af røde blodlegemer. Det er nyttigt til at bestemme, hvilken type anæmi en person kan have.
Et lavt MCV kan være tegn på jernmangel, anæmi som følge af kronisk sygdom, graviditet, en hæmoglobinsygdom som f.eks. thalassæmi, anæmi som følge af blodcelledestruktion eller knoglemarvsforstyrrelser.
Et højt MCV kan være tegn på anæmi som følge af næringsmangel, knoglemarvsforstyrrelser, leversygdom, alkoholisme, kronisk lungesygdom eller behandling med visse lægemidler.
- Det normale MCV-område for voksne er 80-100 fL.
Mediecellehæmoglobin (MCH) og middelcellehæmoglobinkoncentration (MCHC)
Disse mål, også kendt som middelkorpuskulært hæmoglobin og middelkorpuskulær hæmoglobinkoncentration, er yderligere vejledninger til udredning af anæmi.
MCH er hæmoglobinindholdet i den gennemsnitlige røde blodlegemecelle. MCHC er den gennemsnitlige hæmoglobinkoncentration i et givet volumen af pakkede røde blodlegemer.
MCH kan være lav ved anæmier, hvor de røde blodlegemer er unormalt små, eller høj ved andre typer anæmi, hvor de røde blodlegemer er forstørrede (f.eks. som følge af folinsyre- eller B12-vitaminmangel).
MCHC er lavt ved jernmangel, blodtab, graviditet og anæmier forårsaget af kronisk sygdom.
- Det normale MCH-område for voksne er 27-32 pg, og det normale MCHC-område er 300-350 g/L.
Tælling af hvide blodlegemer (leukocytter)
Tælling af hvide blodlegemer vurderer det samlede antal hvide blodlegemer pr. liter blod.
Et unormalt højt eller lavt antal hvide blodlegemer kan indikere mange mulige medicinske tilstande, og en leukocytdifferentialtælling, som giver tal for de forskellige typer af hvide blodlegemer, er normalt nødvendig for at hjælpe med at stille en diagnose.
Abnormalt lavt antal hvide blodlegemer kan være tegn på lever- eller miltsygdomme, sygdomme i knoglemarven eller på udsættelse for stråling eller giftige stoffer. En række virusinfektioner kan forårsage en midlertidig nedsættelse af antallet af hvide blodlegemer.
Abnormalt høje niveauer af hvide blodlegemer kan være tegn på infektion, vævsskade, leukæmi eller inflammatoriske sygdomme.
- Det normale antal hvide blodlegemer for voksne er 4,0-11,0 x 109/L.
Differentialtælling af leukocytter (hvide blodlegemer)
Differentialtælling af leukocytter giver et skøn over antallet af de 5 hovedtyper af hvide blodlegemer. Disse er: neutrofile; monocytter; lymfocytter; eosinofile; og basofile.
Hver af de 5 typer har en specifik rolle i kroppen.
Neutrofile og monocytter beskytter kroppen mod bakterier og æder små partikler af fremmedlegemer.
Lymfocytter er involveret i immunforsvaret og producerer antistoffer mod fremmede organismer, beskytter mod virus og bekæmper kræft.
Eosinofile dræber parasitter og er involveret i allergiske reaktioner. Et højt antal eosinofile kan være forbundet med ormeinfektioner eller eksponering for stoffer, der forårsager allergiske reaktioner.
Basofiler deltager også i allergiske reaktioner, og øget basofilproduktion kan være forbundet med knoglemarvsforstyrrelser eller virusinfektion.
Normalintervallerne for antallet af de forskellige typer hvide blodlegemer hos voksne er:
- Neutrofiler: 2,0-7,5 x 109/L
- Eosinofile: 2,0-7,5 x 109/L
- Eosinofile: 0,04-0,4 x 109/L
- Basofiler: mindre end 0,1 x 109/L
- Monocytter: 0,2-0,8 x 109/L
- Lymfocytter: 1,5-4,0 x 109/L
Tallet af blodplader
Tallet af blodplader er et estimat af antallet af blodplader pr. liter blod. Et unormalt lavt antal blodplader er kendt som trombocytopeni, mens et unormalt højt niveau af blodplader er kendt som trombocytose.
Tallet af blodplader bruges ofte til at overvåge medicin, der kan have toksiske virkninger på knoglemarven, eller tilstande som trombocytopeni. De kan også bruges til at hjælpe med at diagnosticere problemer i forbindelse med unormal koagulation, blødning eller blå mærker.
- Det normale antal blodplader for voksne er 150-400 x 109/L.
En note om forskellige laboratorieværdier
De intervaller for, hvad der betragtes som normalt, som er angivet her, er typiske tal. Forskellige laboratorier kan dog anvende lidt forskellige intervaller, afhængigt af hvordan de udfører målingerne. Spørg din læge, hvis du er usikker på dine resultater.