Koreansk mytologi

Koreansk mytologi består af nationale legender og folkeeventyr, som stammer fra hele den koreanske halvø.

Den oprindelige religion i Korea var en form for eurasisk shamanisme og totemisme fra Fjernøstasien, nærmere bestemt fra nomadefolkene i det nuværende Manchuriet. Disse var stærkt farvet af den senere import af buddhisme, konfucianisme og taoisme fra Kina.

I de tidlige tidsaldre, da buddhismen var på vej frem, blev den koreanske shamanisme bredt miskrediteret i et forsøg på at etablere buddhismen som statsreligion. I de senere år blev både den koreanske buddhisme og shamanisme kraftigt udrenset, næsten så meget, at de forsvandt fra den almindelige befolknings bevidsthed.

Efter Koreakrigen i 1953 blev shamaner i mindre grad betragtet som religiøse personer og mere som charlataner, der var villige til at udnytte folk for penge. På det seneste har der dog været en betydelig vækkelsesbevægelse, der har genvundet dette element af den koreanske kultur.

Og selv om samfundet er gennemsyret af konfucianske værdier og skikke, identificerer omkring halvdelen af sydkoreanerne i dag sig selv som ikke-religiøse, en fjerdedel som kristne og en anden fjerdedel som buddhister.

I dag udgør de, der tror på de indfødte koreanske myter som religion, et mindretal. Blandt dem er tilhængerne af Chondogyo og Daejonggyo, der tilbeder Dangun som en gud, foruden flere landdistrikter, hvor shamanismen har formået at overleve.

Kosmologi

Koreansk skabelsesmytologi eller kosmologi har mange variationer afhængigt af kilden, men kan generelt opdeles i en af følgende tre kategorier: den første, totemisk/skamanistisk skabelsesmytologi, den anden taoistisk kosmologi og den tredje, buddhistisk influeret kosmologi. De to første betegnes almindeligvis som præ-buddhistiske kosmologier)

Totemisk/skamanistisk kosmologi

De totemiske og shamanistiske traditioner er måske de mest indfødte (dvs. “koreanske”) af de præ-litterære kosmologier i Korea og involverer en stor del henvisning til den lokale geografi, såsom bjerge, floder osv. Gamle koreanske totemiske og shamanistiske legender udgør en del af den større uskrevne mundtlige litteratur, som fokuserede på den lokale Mudang (shaman). Mudang’en fungerede både som historiefortæller og shaman, og som regel syntes legenderne at omfatte et forsøg på at retfærdiggøre Mudang’ens kræfter eller at forklare en bestemt klans oprindelse.

Også kendt som Mago-mytologien 마고신화 (麻姑神話), er dette faktisk en af de mindre kendte koreanske kosmologier, hvilket til dels skyldes den stigende indflydelse fra buddhismen og taoismen omkring denne periode, samt indførelsen af et patriarkalsk system, som afskaffede legendernes stærkt gudindeorienterede karakter. Den første omtale af denne kosmologi synes at være Budoji (부도지), der blev skrevet i 1953.

Verdenes skabelse

I begyndelsen eksisterede verden ikke. En guddom ved navn Yul-ryeo 율려 (律呂) og en gudinde ved navn Mago 마고(麻姑) dukkede op. Yul-ryeo døde derefter. Mago fødte på sin side to gudinder: Gung-hee 궁희(穹姬) og So-hee 소희(巢姬). De fødte på skift hver især to himmelske mænd 천인 (天人) og to himmelske kvinder 천녀 (天女).

Efter det himmelske folks fremtræden genoplives Yul-ryeo 율려, og gennem hendes genfødsel blev himlen, jorden og havene skabt sammen med Ki (sjæl) 기 (氣), ild 불 (火), vand 물 (水) og jord 흙 (土). Disse fire elementer blandede sig igen og blev til urter og planter, fugle og dyr.

Mago 마고 (麻姑) besluttede at blive hos Yul-ryeo, hvis krop nu var blevet til verden, og det himmelske folk herskede over alle levende væsener fra deres himmelske fæstning ved navn Magoseong 마고성 (麻姑城) til ære for gudinden.

Menneskehedens komme

Der var fire himmelske mænd, der bevogtede hver kardinalretning i fæstningen, og de var Cheong-gung 청궁 (靑穹), Hwang-gung 황궁 (黃穹), som var børn af Gunghwee, og Hukso 흑소(黑巢), Baekso 백소(白巢)som var børn af Sohwee. De giftede sig igen med de fire himmelske kvinder og fødte tolv børn, som skulle blive menneskers forfædre.

Disse forfædre var rene og skulle efter sigende drikke af Jordens Mælk 지유 (地乳), som kom fra en kilde inde på slottet. De kunne tale uden at lave lyde, og handle uden at se og døde aldrig. Således levede de i ti tusind år uforstyrret.

Så kom der en tid, hvor antallet af mennesker blev for stort. Der var ikke nok af Jordens Mælk (eller “Jiyu”) til at gå rundt til alle. På grund af dette besluttede en mand fra Baekso 백소 (白巢) ved navn Jiso 지소 (支巢) at afstå sit måltid af Jordens Mælk fem gange til sine naboer (andre versioner siger, at han ventede i køen, men at køen var så lang, at han aldrig fik sin tur). Til sidst blev hans sult uudholdelig, og da han besluttede sig for at begå selvmord, begav han sig mod en klippe, hvor han så en vindrue vokse i kanterne. Da han ikke kunne undertrykke sin sult, spiste han druerne og fik straks de fem smagsoplevelser: surhed, bitterhed, krydrethed, sødme og salthed. Dette er kendt som hændelsen med de fem smagsoplevelser (오미의 변).

Jiso 지소 (支巢) vendte tilbage til sit folk og fortalte dem om sin opdagelse. Snart begyndte de, der spiste af disse druer, imidlertid at få tænder. Fra tænderne spyttede et spyt ud, der blev til gift. Dette skyldtes, at de havde spist et andet levende væsen for at holde sig i live.

Snart kunne de se, men de kunne ikke længere høre himmelen. Deres hud blev grov, deres fødder blev tunge, og de var ikke længere rene. De fødte mange dyrelignende børn, og deres levetid begyndte at blive kortere.

Der kom til sidst et tidspunkt, hvor befolkningen i Magosung 마고성 (麻姑城) begyndte at give Jiso (지소) skylden for forvandlingen, og han blev sammen med sin familie og alle dem, der havde spist druerne, tvunget til at forlade Magosung 마고성 (麻姑城).

Mens Jiso-slægten var på vej væk, forsøgte Hwang-gung (황궁:黃穹, en af de fire vogtere og en direkte forfader til det koreanske folk) imidlertid at opmuntre dem ved at sige, at hvis de kunne genvinde deres rene natur, ville de blive fri for deres elendighed.

Da de hørte dette, blev folket overbevist om, at den eneste måde at blive ren på igen var at drikke af Jordens mælk igen. De stormede derefter slottet og overvældede det og raserede fæstningen til grundene for at afsløre kilden til den kilde, der havde givet dem Jordens Mælk. Kilden begyndte imidlertid at flyde i alle retninger, og herefter blev mælken til uspiselig jord, og ikke kun de oprindelige gerningsmænd, men alle de tidligere beboere på det nu ødelagte slot måtte sulte.

Snart derefter fulgte en massiv hungersnød, og alle var reduceret til at fortære ikke kun druer, men alle slags planter og endda dyr i et forsøg på at mætte deres sult. Af dem var det kun Hwang-gung 황궁 (黃穹), der kom frem til Mago 마고 (麻姑) og bad hende om tilgivelse. Han svor, at han ikke ville hvile, før menneskeheden kunne genvinde sin rene natur. Fra hende fik han de tre himmelske arvestykker og stor viden. Han kaldte derefter alle jordens mennesker sammen, underviste dem i landbrug og gav hver klanleder en himmelsk arvestykke og sendte dem derefter af sted i forskellige retninger for at befolke jorden.

Sætning af verden

Cheong-gung 청궁 (靑穹) drog mod øst, hvor han etablerede Kina.

Baekso 백소 (白巢) og hans folk flyttede mod vest og blev til Europas og Mellemøstens folk.

Heukso 흑소 (黑巢) flyttede mod syd, ind i det område, der nu er Indien og Sydøstasien.

Etablering af Korea

Hwang-gung 황궁 (黃穹) tog tre tusinde tilhængere, og de drog alene til det barske nord, til et sted kaldet Cheonsanju 천산주 (天山洲), hvilket betyder “det himmelske bjergs land”, hvor landet var koldt og farligt. Han havde gjort dette med vilje, fordi han ønskede at blive renset endnu en gang. Ved ankomsten underskrev Hwang-gung 황궁 (黃穹) en ed, hvori han svor, at han ville genvinde sin renhed.

Hwang-gung 황궁 (黃穹) herskede i tusind år og brugte den himmelske arvemasse, som gav ham magt over ilden og solen. Hwang-gung nåede til sidst sit mål om selvrensning. Til sin ældste søn Yuin 유인 (有因) gav han det himmelske arvestykke som tegn på hans ret til at regere kongeriget, mens han til sine to yngre sønner gav ansvaret for at regere over en provins hver. Derefter rejste han til det himmelske bjerg 천산 (天山), hvor han blev til en sten, der kunne tale Yul-ryeos budskab og konstant minde menneskene om deres vej til uskyld.

Yuin 유인(有因) regerede i yderligere tusind år. Ved hjælp af den himmelske arvebog lærte han sit folk at tæmme ilden og tilberede mad. Senere rejste han også til det himmelske bjerg og gav arvestykket til sin søn ved navn Han-in 한인 (桓因) . Han-in 한인 (桓因) var den sidste af de himmelske herskere, som brugte arveblomstens magt til at bringe rigeligt sollys og godt vejr. Under de tre tusinde års fredelige regeringstid siden Hwang-gung 황궁 (黃穹) mistede folket efterhånden sit dyriske udseende og begyndte langsomt at genvinde sit image.

Samling af før-buddhistiske mytologier

Visst meget lidt er bevaret af de før-buddhistiske mytologier, langt de fleste af dem har været mundtlig litteratur, og en betydelig del af dem er nu glemt fra folklore.

Det ser ud til, at verden blev dannet ud fra et oprindeligt kaos, og en race af giganter opstillede stjernerne på himlen og adskilte dem fra en dybde af vand. Da deres arbejde var færdigt, faldt de i en evig dvale, og deres kroppe blev til øer og bjerge osv.

Solen og månen

I verden før solen og månen eksisterede kun stjernerne.

Det var i disse tidlige dage, at der levede søskende: Haesik (해식), den ældre bror, og Dalsun (달순), den yngre søster. Deres mor var en fattig bondekone, der solgte ris-kager for at leve.

Moren var på vej hjem fra landsbyen en dag, da hun blev mødt af en tiger, der sad på en bakke og krævede en ris-kage i bytte for at skåne hendes liv. Hun gav den til den, og tigeren forsvandt, men dukkede igen op for hende på den næste bakke, denne gang for at kræve to riskager. Hun gav ham kagerne, men fandt ham igen på den tredje bakke, og denne gang bad han om fire riskager. Da moderen til sidst løb tør for riskager til at fodre ham, truede tigeren med at fortære hende.

Moderen bønfaldt og sagde, at hun var den eneste mor til to børn. Da han hørte dette, blev tigerens sult endnu mere ondskabsfuld. Han fortærede moderen og tog derefter hendes tøj på som en forklædning. Derefter begav han sig til huset, hvor han vidste, at børnene ventede.

I huset var børnene bekymrede for, at deres mor ikke kom tilbage. Haesik foreslog, at de skulle låse døren, da han hørte en stemme, der kaldte på dem udefra. Dalsun, den yngste, troede, at det var hendes mor, men Haesik vidste, at stemmen var anderledes og fornemmede, at noget ikke var rigtigt. Tigeren opfordrede dem til at åbne døren, men Haesik nægtede hårdnakket.

Den gav ikke efter, og tigeren brugte noget af det pulver, der var tilbage fra riskagerne, og smurte det på bagsiden af sin hånd, så den så hvid ud. Da han stak fingrene ind gennem et hul i døren, blev Dalsun overbevist om, at det var deres mor, og han åbnede straks døren. Tigeren jagtede dem, indtil børnene klatrede op i sikkerhed i et træ.

Da tigeren fandt en økse i huset og begyndte at hugge ned på træet, fremsatte Dalsun en bøn og bad himlen om at sende et stærkt reb ned, hvis de skulle blive reddet, og et råddent reb, hvis de skulle blive fordømt. Et stærkt reb blev sendt ned, og begge søskende klatrede op, indtil de nåede himlen.

Da tigeren så dette, fremsatte han en lignende bøn, men det reb, han fik, var råddent, og han faldt ned i en hirsemark. Hans blod plettede hirsen, og det er derfor, at hirsehalmen siges at være rød.

I himlen blev Haesik solen (Haennim 햇님) og Dalsun blev månen (Dallim 달님), men senere klagede Dalsun over, at hun var bange for mørket. Derfor besluttede Haesik at træde ind for hende, så Dalsun kunne blive solen.

Grundlæggende myte

I himlen levede en gud 천제 (天帝) ved navn Hwanin 환인 (桓因). Hwanin er et alias for Indra. Hwanin er navnet i buddhismen på Indra, dette navn er meget brugt i Østasien. Hwanin havde en søn ved navn Hwanung 환웅 (桓雄). Hver dag kiggede Hwanung over himlens kant ned i jorden og græd hver dag. Da hans far spurgte ham hvorfor, svarede Hwanung, at han var bekymret for de dødeliges skæbne, og at han ønskede at herske over dem for at bringe fred og retfærdighed til deres slags. Hwanin, der var rørt over hans hengivenhed, tillod ham at stige ned i verden og herske. Han gav sin søn Tre himmelske arvestykker 천부삼인 (天符三印) sammen med en gruppe på tre tusinde tjenere og beordrede de tre herrer over vinden 풍백 (風伯), regnen 우사 (雨師) og skyerne 운사 (雲師) til at følge ham.

Hwanung steg således ned på verden. Han ankom først til bjergtoppen af Taebaek-bjerget og etablerede der en by, som han kaldte Shinshi 신시 (神市), hvilket betyder Gudernes by. Hwanung tog sig af 360 menneskelige anliggender, herunder landbrug, liv, sygdom, retfærdighed, godt og ondt osv. Det var i denne tid, at to dyr henvendte sig til ham og ønskede at blive mennesker.

Det ene af dem, en tiger, menes nu at symbolisere en tiger-totem-klan, der kæmpede om magten sammen med bjørnen, der repræsenterede den blidere og mere civiliserede bjørne-klan.

Hwanung gav dem begge en håndfuld bægerlav og tyve fed eller hvidløg, hvormed de skulle dulme deres sult, mens de blev inde i en mørk hule uden at se sollyset i 100 dage. Tigeren løb i sit temperament væk, før prøvelserne var overstået, men bjørnen forblev tålmodig og blev på den enogtyvende dag forvandlet til en smuk kvinde. Kvinden fik navnet Ungnyeo 웅녀 (熊女).

Snart efter sin forvandling begyndte Ungnyeo at længes efter et barn, men da hun havde været et dyr, før hun blev kvinde, var der ingen, der var villige til at gifte sig med hende. I sin sorg sad hun under et helligt træ og bad hver dag om at få et barn. Hwanung, der var rørt af hendes bønner, tog menneskelig form for en kort tid, og gennem ham fødte hun en søn.

Denne søn er Dangun, forfader til det koreanske folk.

Dangun etablerede et kongerige, som han kaldte Asadal 아사달 (阿斯達), hvilket betyder “sted, hvor morgensolen skinner”. Dette navn blev senere ændret til Joseon 조선 (朝鮮) (nu kaldet Ancient Joseon for at skelne det fra det senere Joseon-riget.) Legenden fortæller, at Dangun herskede uforstyrret i et tusind fem hundrede år, før hans rige blev invaderet af Ju-imperiet. Det siges, at han levede, indtil han var 1.908 år gammel, hvorefter han besluttede at forlade de dødelige lande og begav sig til bjergenes ro, hvor han blev en guddommelig bjergånd eller Sansillyeong (산신령).

Folklore

• The Beast’s Cave
• The Boy’s Sacrifice
• Three Sons Under the Stars
• The Story Spirits
• The White Tiger

Korea har en rig folklore-tradition med dybe forbindelser til koreansk shamanisme.

Moderne behandlinger

Den seneste succes med at holde den koreanske folklore i live har været den 150 dele lange animerede tv-serie Animentary Korean Folklore, der fortæller gamle fortællinger på ny, men med traditionel 2-D-animation i koreansk stil.

Koreansk mytologi har også givet anledning til flere online-rollespil, især NexusTK.

Legendariske figurer

• Haneul-nim -Den himmelske kejser, hersker over himmel og jord. Nutidig tilpasning “Gud”
• Okhwang Sangje – Himlens konge (i taoismen)
• Dal(soon)-nim – Månen, bror til Solen.
• Hae(sik)-nim – Solen, søster til Månen.
• SeOhNyuh – En kvinde, der rutinemæssigt høstede muslinger ved havet, men som ved et uheld blev revet med ud i havet og til sidst til Japan på en magisk bevægelig sten. Folket gjorde hende til dronning. Inden hun blev transporteret, havde hun en mand ved navn YeonOrang, som senere skulle følge hende.
• YeonOrang – Mand til SeOhNyuh. Han blev også fejet væk til Japan på en magisk klippe. Han mødte sin kone der, og de to levede et lykkeligt liv.
• Cheonha Daejanggun – Landsbyens vogter og general under himlen, mand til Jiha yeojanggun. Han er repræsenteret som en totempæl med et skræmmende ansigt, bygget foran en landsbyindgang.
• Jiha yeojanggun – landsbyvogter & General under Jorden, hustru til Cheonha Daejanggun. Hun er repræsenteret som en totempæl med et ligeledes skræmmende, men mere feminint ansigt, bygget foran en landsbyindgang sammen med sin mand. Hun beskytter landsbyen sammen med sin mand.
• Sanshilyeong/Sanshin – Bjergenes gud
• Yongwang – Havets velvillige dragekonge, men ikke nødvendigvis en drage (normalt et gammelt menneske).
• Hwanin – Den himmelske igangsætter en titel for 7 herskere på jorden.
• Hwanung – Himlens søn og dynastiet af herskere i det store Mongoliet.
• Ungnyeo – Bjørnen, der blev kvinde og undfangede Dangun med Hwanin.
• Dangun – søn af Hwanung – Den første koreanske konge af Gojoseon.
• Seon-nyeo – Feer
• GyuhnU og JigNyuh – De mødes den 7. juli hvert år ifølge månekalenderen, og deres gråd regner den 7. juli.
• Juhseung Saja – “Udsendinge fra Juhseung (som betyder ‘den anden/den verden’)”. Dødens engle. De høster sjæle og guider dem gennem de mørke tågeskove ind i underverdenen. Der findes ingen himmel eller helvede, kun et sted, hvor de døde kommer hen, kaldet “JuhSeung” (betyder: Den Verden), som er modsat YiSeung eller Jorden. (betyder: Denne verden)
• Chi Woo – En halvlegendarisk konge, der besejrede den Gule Kejser i en tiårig krig.
• Perleblomst – den koreanske Askepot

Overnaturlige væsener

• Chollima

Yokwe

• Kumiho (구미호) – En mangehalet ræv, der kan bruge kraftige illusioner og forbandelser.
• Bulyeowoo (불여우) – En ræv, der er mere end 100 år gammel, og som kan forklæde sig som en kvinde.
• Dokkaebi (trolde) (도깨비) – Ånder, der holder klubber og holder af drillesyge tricks. De fleste menes at være i besiddelse af horn og magiske kræfter.

Gwishin

Gwishin er de afdøde sjæle fra mennesker, der er døde.

• Mool-Gwishin 물귀신 en afdød sjæl i vand
• Cho-nyo-Gwishin 처녀귀신 den afdøde sjæl af en jomfru
• Mong-Dal-Gwishin 몽달귀신 den afdøde sjæl af en ugift mand
• Dal-Gyal-Gwishin 달걀귀신 et spøgelse med et æg (Dal-Gyal 달걀) hoved, hvis ansigt ikke har øjne, næse eller mund

Vagter

• Tre-benet-fugl

De følgende er synonymt med de kinesiske polar-vagter:

• Blå drage – Gravvogter for en af Øst (højre)
• Hvid tiger – Gravvogter for en af Vest (venstre)
• Sort skildpadde – Gravvogter for en af Nord
• Rød føniks – Gravvogter for en af Syd
• Bonghwang – Ildfugl, delt med kinesisk mytologi

• Medier relateret til Mythology of Korea på Wikimedia Commons

Denne side anvender indhold fra den engelske Wikipedia. Den oprindelige artikel var på Koreansk mytologi. Listen over forfattere kan ses i sidens historik.