Bio – Salomon
c. 10. århundrede f.Kr.
Som søn af kong David havde Salomon en svær opgave at følge. Han startede uden tvivl på den rigtige måde, for da Gud kom til ham i en drøm og spurgte ham, hvad han ønskede, bad Salomon ikke om rigdom, ære eller et langt liv, men om visdom til at regere over Guds folk, som det fortjente. Gud var tilfreds med hans ydmyghed og gode intentioner og lovede ikke kun at give Salomo det, han havde bedt om, men også det, han ikke havde bedt om, og således blev Salomo i sin levetid velsignet med magt, rigdom, store sejre og alliancer og lang levetid.
Hans metode til at afgøre, hvem der var den sande mor til et omstridt barn, var uortodoks, men viste dog stor visdom og forståelse for menneskets natur. Men højdepunktet i Salomos regeringstid var utvivlsomt opførelsen af et storslået tempel for Gud, som blev udført med stor omhu og opmærksomhed på detaljerne.
Andre herskere beundrede Salomon både for hans rigdom og for hans visdom – han fik besøg af dronningen af Saba, som var forbløffet over det, hun så, idet hun havde troet, at rapporterne måtte have været overdrevne, men efter sit besøg konkluderede, at de faktisk ikke gjorde ham retfærdighed.
Men med tiden traf Salomon nogle dårlige beslutninger. For at besegle en politisk alliance giftede han sig med den egyptiske faraos datter, og han tog senere mange udenlandske hustruer, hvilket gjorde Gud vred og uundgåeligt førte Salomo på afveje. Kongen tillod endda, at der blev bygget altre i Jerusalem til fremmede guder.
På grund af Salomos syndefald fortalte Gud ham, at kun én af Israels stammer ville følge hans søn – og det var kun for Davids skyld. Efter hans regeringstid ville Israels kongerige blive splittet i to.
Solomons fortælling er en lærestreg for alle dem, der starter med store ambitioner og rene hjerter, men som alligevel lader sig lede på afveje, søger dårligt selskab og vender sig fra Gud. Slutningen er lige så vigtig som begyndelsen. Salomon var tilsyneladende både klog og yderst tåbelig. Gud havde velsignet ham meget, og Salomon spildte det hele ved at være ulydig over for Guds bud. Alligevel er han stadig berømt for sin visdom – og også for sit forfatterskab, for han skrev en stor del af Ordsprogenes Bog, Salomos Højsang og Prædikerens Bog – hvis vers synes at vise, at han virkelig omvendte sig inden sin død. På trods af alle sine synder elskede Salomon Herren højt.