09.11.2020
To årtier efter, at det tyske parlament stemte for borgerlige partnerskaber mellem personer af samme køn, ser et homoseksuelt par, der var blandt de første til at indgå et sådant partnerskab, tilbage på deres kamp for ligestilling – og på, hvor langt der stadig er at gå.
“Jeg har altid været homoseksuel, for mig var det at være homoseksuel det eneste, jeg kendte,” siger Andreas Hochrein-Margeit. “Så det faldt mig aldrig ind, at jeg kunne blive gift eller stifte en familie. Jeg troede bare aldrig, at muligheden ville være der.”
Andreas (57) og hans mand Axel Hochrein (55) har været et par i omkring 25 år. Den 10. november 2020 er en særlig dato for dem – det er nemlig 20 år siden, at det tyske parlament stemte for borgerlige foreninger for par af samme køn, hvilket giver bøsser og lesbiske par mange af de samme rettigheder som heteroseksuelle ægtepar.
Læs mere:
Andreas og Axel indgik et sådant “registreret partnerskab” (eingetragene Lebenspartnerschaft på tysk) i 2002 og blev dermed et af de første par til at gøre det. For to år siden blev de endelig gift.
De siger, at tingene har ændret sig meget for homoseksuelle par i Tyskland i løbet af de sidste to årtier.
“Det kunne jeg aldrig have forestillet mig”
En koalition af centrum-venstre-socialdemokraterne og det grønne parti kom til magten i 1998. Den socialliberale regering så ud til at fremsætte et lovforslag efter flere års pres for at få legaliseret borgerlige ægteskaber. Lovgivningen blev modsat af flere tyske delstater, herunder Bayern, og af det parti, der senere skulle frembringe kansler Angela Merkel – centrum-højre-kristendemokraterne (CDU).
Axel er fra Würzburg i Bayern. “Jeg var medlem af CSU ,” forklarer Axel. “Så spurgte Andreas mig – hvorfor vil du være medlem af et parti, der ikke støtter, at du har lige rettigheder? Og jeg meldte mig ud kort efter.”
Læs mere: CDU/CSU-koalitionen sammen med delstaten Bayern anlagde sag mod beslutningen om at tillade borgerlige partnerskaber, hvilket trak vedtagelsen af loven i næsten et år i langdrag. Axel og Andreas husker, at de fulgte retssagen i fjernsynet.
I sidste ende fastslog de tyske domstole, at borgerlige partnerskaber ikke var i strid med forfatningen. Tyskland blev et af de første europæiske lande, der tillod borgerlige partnerskaber.
På dette tidspunkt boede parret sammen i nærheden af Würzburg. Selv om den konservative delstat ikke kunne gå imod den føderale afgørelse, gjorde de det umuligt for par af samme køn at indgå et partnerskab på et officielt registreringskontor.
“Så vi blev “gift” her ved det samme køkkenbord, hvor vi spiser aftensmad hver aften,” griner Axel. “Kun os, vores mødre og embedslægen. Det var meget bevægende – men måske ikke så specielt.”
“Men vi tog til Paris den næste dag på bryllupsrejse,” indskyder Andreas.
Læs mere: Samkønnede borgerlige foreninger og den katolske kirke
Partnerskab eller ægteskab?
Axel og Andreas fortæller, at de gjorde en dyd ud af at omtale sig selv som “gift” fra starten.
“Udtrykket, der blev brugt i de tyske medier, var “Homo-Ehe”, selv om det ikke var et ægteskab,” siger Axel. “Men det var faktisk meget nyttigt for os; og det hjalp mange mennesker i samfundet til at vænne sig til tanken om, at det virkelig var en form for ægteskab.”
Det civile partnerskab sikrede mange samme rettigheder som for ægtepar, men i visse spørgsmål – f.eks. i skattemæssig henseende – gjorde det ikke.
Selv om det skulle tage yderligere 16 år, før Tyskland legaliserede ægteskab på lige vilkår, beskrev Axel og Andreas det civile partnerskab som “et vigtigt forarbejde” til et ligeværdigt ægteskab.
Læs mere: 1 ud af 3 LGBT+-personer i Tyskland oplever diskrimination på arbejdspladsen
“Jeg ved ikke, hvor mange protester vi deltog i, og hvor mange andragender vi underskrev i de 16 år,” siger Andreas. “Men uden præcedensen med det borgerlige partnerskab ville det have været meget sværere.”
Det tyske parlament ratificerede endelig det lige ægteskab for par af samme køn i 2017 og ophævede dermed beføjelsen til at oprette nye borgerlige partnerskaber. Andreas og Axel valgte at vente til 2018 med at blive gift på deres årsdag.
“Vi har altid sagt, at vi har giftet os alligevel,” siger Andreas. “Så da det kom til det tidspunkt, hvor vi rent faktisk skulle giftes, sagde folk – men I er jo allerede blevet gift? Hvad vil I ellers have?”
Det “rigtige” bryllup var meget til en glædelig affære – en tre dage lang fest i deres hjem i det bayeriske landområde, hvor over 120 mennesker var mødt op. Parret siger, at de var heldige, at de aldrig blev udsat for diskrimination fra deres par i det landlige, konservative område.
“Alle vores venner fra Berlin sagde ‘I stakler, der bor der på landet’,” siger Axel. “Og så kom de til vores bryllup til Würzburg i tre dage – og det gik op for dem, at alle var så støttende. Det var en fantastisk fest.”
“Det ændrede ikke vores forhold for os, ligesom det borgerlige partnerskab ikke havde ændret vores forhold,” tilføjer Andreas. “Men udadtil betød det meget. Jeg kunne endelig sige, at han var min mand.”
En ny normalitet
I dag arbejder Andreas stadig som skrædder, mens Axel har trukket sig tilbage fra sit job i ledelsen. “Jeg laver for det meste mad: en rigtig ægteskabelig arbejdsfordeling,” griner han. Derudover arbejder Axel frivilligt i bestyrelsen for Lesbian and Gay Federation of Germany, en af de mest fremtrædende rettighedsgrupper i landet.
Som par siger de, at det, de bliver spurgt hyppigst om i dag, er deres beslutning om ikke at få børn. Par af samme køn har siden 2017 haft lov til at adoptere sammen.
“For os har børn aldrig været en del af spørgsmålet”, siger Axel. “Men vi ser nu så mange unge bøsser og lesbiske, som bygger regnbuefamilier, og som ser det som en af deres implicitte rettigheder.”
Parret er meget bevidste om, hvor heldige de er.
“Vi er meget opmærksomme på situationen i Polen i dag, et EU-land, hvor de har disse LGBTI-fri zoner,” siger Axel. “Og Rusland, visse afrikanske lande. Der er stadig lande, som vi ikke kan besøge på grund af, hvem vi er. Selv her i Tyskland ser vi så meget støtte til højreekstremistisk, radikal homofobisk politik. Og for nogle mainstream-politikere er der tilsyneladende stadig en forbindelse mellem homoseksuelle som perverse eller pædofile.”
Den sidste kommentar kommer med henvisning til CDU-politikeren Friedrich Merz, kandidat til formandsposten i partiet og mulig håbefuld efterfølger til Angela Merkel som kansler. I et nyligt interview med det tyske tabloid Bild blev han for nylig spurgt, om han ville have noget imod en homoseksuel kansler.
“Nej,” svarede Merz til Bild. “Spørgsmålet om seksuel orientering, så længe det ligger inden for lovens rammer og ikke vedrører børn – på dette punkt når jeg mine absolutte grænser – er det ikke et emne til offentlig diskussion.”
Læs mere: Tyskland afslører kompensationsplan for homoseksuelle soldater
Men Andreas og Axel nævner også de ansigter i tysk politik, der har øget accepten for LGBT+-personer – den tidligere udenrigsminister Guido Westerwelle og den nuværende sundhedsminister Jens Spahn har begge nydt godt af positive offentlige reaktioner.
Men for Andreas og Axel er afstemningen for 20 år siden stadig afgørende for at ændre deres liv.
“Der er det her problem på tysk – ordet ‘Freund’ kan også bare betyde ven. Så hvis jeg kalder Axel for min kæreste, tror folk, at han bare er min kammerat”, forklarer Andreas. “Og så kunne jeg begynde at bruge ordet ‘partner’ – i juridisk forstand. Det betød meget.”
For parret er den største glæde simpelthen, at deres civilstand ikke længere er et problem overhovedet.
“Det er fantastisk bare at føle sig som en normal del af samfundet,” siger Axel. “Vi tænker ikke længere over det.”
LGBT-asyl i Tyskland: Lignende sager, forskelligt udfald
Elliot Douglas