Aciclovir (acyclovir) er en nukleosidanalog med antiviral aktivitet in vitro mod herpes simplex-virus (HSV), varicella zoster-virus (VZV), Epstein-Barr-virus (EBV), cytomegalovirus (CMV) og humant herpesvirus 6 (HHV-6). Topisk, oral eller intravenøs aciclovir er veletableret til behandling af oftalmiske, mucokutane og andre HSV-infektioner, med intravenøs aciclovir som den foretrukne behandling af herpes simplex encephalitis. Aciclovirs effektivitet øges ved tidlig (helst i prodromalperioden) iværksættelse af behandlingen, men på trods af betydelige kliniske fordele udryddes den virale latens ikke, og hyppigheden af tilbagefald før behandling fortsætter normalt efter afslutningen af den episodiske akutte behandling. Intravenøs administration har også vist sig at være nyttig ved behandling af alvorlige komplikationer af HSV-infektion under graviditet og neonatale HSV-infektioner. Recidiv af HSV er blevet fuldstændig forhindret eller væsentligt reduceret under suppressiv behandling med oral aciclovir hos immunkompetente patienter. Anvendelse af oral aciclovir er effektiv, men kontroversiel i behandlingen af ellers raske personer med varicella (skoldkopper), og i nogle lande er det kun blevet anbefalet til brug i tilfælde, der kan være potentielt alvorlige. Udviklingen af udslæt og smerter i forbindelse med herpes zoster (helvedesild) dæmpes ved oral eller intravenøs aciclovirbehandling, okulær involvering forebygges, og postherpetisk neuralgi synes at blive mindsket. På samme måde har oral aciclovir hos nogle få patienter med zoster ofthalmicus reduceret hyppigheden og sværhedsgraden af langvarige okulære komplikationer og postherpetisk neuralgi, og herpes zoster oticus er forbedret med intravenøs aciclovir. Oral aciclovir har forhindret recidiv af HSV-genital- eller orofaciale infektioner under suppressiv behandling hos > 70 % af immunkompetente patienter i de fleste kliniske forsøg. Der er opnået undertrykkelse af latente HSV-, VZV- og CMV-infektioner hos mange immunsvækkede patienter, der modtager de orale eller intravenøse formuleringer. Aciclovir synes også at yde delvis beskyttelse mod invasiv CMV-sygdom hos CMV-seropositive knoglemarvstransplantatmodtagere. De få sammenlignende forsøg, der er offentliggjort, har vist, at aciclovir er mindst lige så effektivt som andre undersøgte antivirale midler til behandling af HSV-infektioner hos immunkompetente patienter og mere effektivt end inosinpranobex til profylaktisk behandling af genital herpes. På samme måde synes oral aciclovir i isolerede kliniske forsøg at være lige så effektivt som topisk idoxuridin og oral brivudin på nogle parametre hos immunkompetente patienter med VZV-infektioner, og den intravenøse formulering synes mindst lige så effektiv som oral brivudin og intravenøs vidarabin til behandling af disse infektioner hos immunkompromitterede patienter. (ABSTRACT TRUNCATED AT 400 WORDS)