Nyere forskning
Nyere undersøgelser af hjertepatienter har tendens til at benægte en sammenhæng mellem betablokkere og depression – eller har endda i nogle tilfælde vist mindre depression hos dem, der tager betablokkere. Van Melle og kolleger forsøgte at evaluere en sammenhæng mellem betablokkere og depression ved hjælp af en valideret depressionsscore i en multicenter, prospektiv undersøgelse specifikt hos patienter med hjerteinfarkt, som tog eller ikke tog betablokkere. Patienter, der ikke fik betablokker ved udskrivelsen (n = 127), blev sammenlignet med patienter, der fik en betablokker ved udskrivelsen (n = 254), ved hjælp af Beck Depression Inventory (BDI).
Af de ordinerede betablokker blev metoprolol ordineret i 77 % af tilfældene, og en hydrofil betablokker blev kun brugt i 7 % af tilfældene. Samlet set var der ikke signifikant forskel på BDI-scorerne mellem grupperne efter 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder. Når der blev kontrolleret for depressive symptomer ved baseline, var der faktisk et fald i BDI-scorerne i betablokkergruppen sammenlignet med gruppen uden betablokkere efter 3 måneder. Forfatterne konkluderede, at betablokkere ikke er forbundet med en stigning i depression i det første år efter en hjertestop.
En undersøgelse af Battes og kolleger vurderede depression hos patienter, der tog betablokkere efter perkutan koronar intervention (PCI), ved hjælp af Hospital Anxiety and Depression Scale. Tolv måneder efter PCI fandt de en 49 % risikoreduktion for depressive symptomer med betablokkere. Behandling i lav dosis resulterede i en risikoreduktion på 36 %, og behandling i høj dosis resulterede i en risikoreduktion på 58 % for depressive symptomer.
En metaanalyse af 15 forsøg med over 35.000 patienter med MI, HF eller hypertension fandt ingen signifikant årlig stigning i risikoen for depressive symptomer som følge af betablokkere.
For nylig undersøgte Ringoir og kolleger depression og brug af lipofile betablokkere hos ældre hypertensive patienter uden anamnese for MI eller HF (varighed ikke specificeret). I denne tværsnitsundersøgelse blev der anvendt det 9-spørgsmåls selvrapporterede Patient Health Questionnaire 9 (PHQ-9) til at vurdere depressive symptomer hos 573 patienter i alderen 60-85 år. En PHQ-9-score ≥ 9 er tegn på svær depression.
29% af patienterne brugte lipofile betablokkere (metoprolol, propranolol, bisoprolol, pindolol, carvedilol eller nebivolol), hvoraf 79% tog metoprolol. Sammenligningsgruppen blev betragtet som “ikke-betablokker”-gruppen (hvoraf 13 patienter fik hydrofile betablokkere: atenolol, celiprolol eller sotalol). En PHQ-9-score på 0 var mere almindelig i gruppen uden betablokkere (46 %) end i gruppen med lipofile betablokkere (35 %), mens en score på 4-9 var mere almindelig i gruppen med lipofile betablokkere (25 %) end i gruppen uden betablokkere (14 %). En justeret analyse viste, at brugen af lipofile betablokkere var signifikant og uafhængigt forbundet med depression. Forfatterne kunne ikke se et dosis/respons-forhold.
Undersøgerne konkluderede, at patienter, der tog lipofile beta-blokkere, havde scorer, der indikerede mild depression på PHQ-9, sammenlignet med brugere af ikke-beta-blokkere. De bemærkede, at benzodiazepinbrug var en potentiel forstyrrende faktor, og at tværsnitsdesignet ikke tillader bestemmelse af årsag og virkning. De påpeger også, at træthed, som er en kendt bivirkning af betablokkere, vurderes i et af PHQ-9-spørgsmålene, hvilket kan have påvirket resultaterne. I lyset af undersøgelsens begrænsninger kan disse resultater ikke ekstrapoleres til andre populationer, der bruger betablokkere.
En anden tilgang til vurdering af forbindelsen mellem depression og betablokkere blev anvendt af Barron og kolleger. De gennemgik 33 betablokkere-bivirkninger, herunder depression, som blev rapporteret af patienter og klinikere i 13 dobbeltblindede, randomiserede placebokontrollerede forsøg med HF. Forfatterne vurderede andelen af patienter i hver gruppe, der oplevede bivirkningerne.
Ingen signifikans mellem grupperne blev set for 21 af de 33 bivirkninger. Fem bivirkninger (træthed, hypotension, hyperglykæmi, svimmelhed og bradykardi) var forbundet med betablokkere. Men depression var faktisk mindre hyppig i betablokkergruppen (for både selektive og ikke-selektive betablokkere) end i placebogruppen.